Spring Ud

At "springe ud" er ikke bare at man fortæller om man er homoseksuel, biseksuel, lesbisk osv, det handler om tiden fra det var en mistanke til det er blevet den naturligste ting i verden for en selv.  
At springe ud er en langvarig proces. For nogle tager det hele livet og for andre tager det et par år. De fleste gennemgår nogle faser som lyder sådan her: 
 
  • Mistanken
  • Benægtelsen
  • Erkendelsen
  • Udspringet
  • Stolthed
  • Hverdagen

Mistanken:

Den første mistanke er for det meste om man er sikker på om man er homoseksuel, biseksuel, lesbisk osv, den tanke kommer meget tidligt for de fleste, det kan være allerede i begyndelsen af puberteten. Mistanken kan fordi man måske er ved at få nogle følelser for en dreng, eller måske er din bedste ven mere end en ven. Mistanken kan også komme uden at man har seksuelle følelser for en dreng eller pige. Det er ikke sikkert at man ved hvad der måske mangler men tanken om at det man mangler måske findes i en fyr, den tanke er opstået og det kan være skræmmende. Det store spørgsmål er ” hvordan er man sikker?”

Benægtelsen:

Det med at forstå ens egne følelser kan tage lang tid, i starten kan man hurtigt benægte ens følelser. For det meste er man bange for konsekvenserne ” hvad vil der ske hvis mine forældre finder ud af det?” ” hvordan kan jeg nogensinde finde en kæreste”. Mange mener at de ved hvordan homoseksuelle, biseksuelle, lesbiske osv ser ud, men de fleste er helt forkert på den. Nogle homoseksuelle, Biseksuelle, lesbiske osv ser sig selv som forkert fordi de måske bliver mobbet i skolen, eller for fortalt på instagram at man er forkert. Nogle tænker også at hvis jeg ikke tænder på feminine fyre så er jeg da ikke bøsse? Hvad nu hvis jeg ikke tænder på at få noget op bag i? Hvis man vælger at benægte sine egne følelser, så laver man bare en masse undskyldninger hvorfor man ikke kan være bøsse, men det vil ikke holde for altid.

Erkendelsen:

Det allerførste store skridt er at erkende over for sig selv at man er homoseksuel, biseksuel, lesbisk osv, det kan tage et par dage eller måske flere år, det afhænger for det meste af om hvor meget man benægtede sin første mistanke. Det er nemt at forstå at det kan være svært at erkende overfor sig selv at man er fx homoseksuel, man skal jo samtidig erkende at man er anderledes, og at man skal holde sin seksualitet hemmelig eller springe ud. Det med at få børn kan også blive anderledes, da man skal sørge for at barnet føler sig tryg ved at have to fædre eller to mødre. At opnå selverkendelsen kan blive en stor lettelse. Det kan være med til at man pludselig forstår sine egne følelser og reaktioner meget mere.

Udspringet:

Ligeså snart man har erkendt overfor sig selv at man er fx homoseksuel, er der ikke langt til de rigtige ” forelskelser” og måske endda de første seksuelle erfaringer med en fyr. Men hvis man ikke har fortalt til sine venner og familie at man er homoseksuel så må det ske i al hemmelighed. Men nogle vælger at fortælle sin familie, venner eller bekendte at de er homoseksuel som noget af det første. Nogle vælger at fortælle det til nogle specielle og stadig holde det for sig selv overfor fx kollegaer.

Stolthed:

De fleste oplever en stor lettelse når de er sprunget ud, følelsen af at man har fundet sig selv og at man tør erkende det. Ens stolthed bliver for det meste vist ved at man begynder at hænge regnbue flaget på tasken, bilen eller værelset. De fleste melder sig ind i LGBT Danmark- Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner. Det er dog forskelligt hvordan de forskellige viser deres stolthed, nogle bærer den indeni, imens andre konstant taler om deres seksualitet. De fleste viser det også ved ikke at være bange for at snakke om deres seksualitet, men det er ikke alle der gør det. Ligesom perioden kan det være varierende fra menneske til menneske hvor længe det vil tage at få sin stolthed.

Hverdagen:

Når man er sprunget ud og måske endda har fundet en kæreste, bliver det hele hverdag for en. Man glemmer at man er anderledes, man har opnået frihed og fred som mange savnede inden de sprang ud. Man kan aldrig være sikker på at alle når igennem alle faserne. Nogle oplever en masse had når de er sprunget ud så de vælger at gå tilbage til benægtelsen. Imens andre har nemt ved at springe ud så de går direkte fra Mistanke til erkendelse.